Det er aldrig for sent!

Nogle gange skal der nogle helt andre ting til for, at det bliver helt tydeligt, at det aldrig er for sent.

Hvis vi nu bliver 120 år alle sammen. Ja, det kan vel sagtens lade sig gøre. Men så er det en god idé, at sørge for at være i god form på alle måder og at det er sjovt at være til.

Jeg tror vi er mange som ikke gider at have ondt i fødderne. Det er ikke længere det samme, som da man var ung og kunne gå rundt i bukser der var så stramme, så man ikke kunne få vejret og sko der klemte fordi det var vigtigere hvordan de så ud, end at de var behagelige at have på.

Nu skal sko være gode at gå i, men det betyder jo ikke, at det ikke længere er vigtigt hvordan man ser ud. Hvem har dog fundet på det?

Det er blevet mere og mere tydeligt for mig hvor vigtigt det er for mig, at det jeg gør er det rigtige. Der er så meget at vælge imellem hele tiden og der er så mange tilbud hele tiden, at jeg næsten kan blive småstresset af det. At der hele tiden er nogen, der vil have ens opmærksomhed og vil sælge én noget.

Dybest set har vi jo ikke brug for ret meget, men mere brug for lidt og det rigtige.

Og hvad er så det rigtige?

For mig skete der lige noget, som virkelig fik mine øjne op. Jeg fandt ud af hvor vigtigt det er for mig, også at lave noget der ikke giver mening. Ikke anden mening end, at kunne give mig hen og have det sjovt.

Jeg kom mere eller mindre tilfældigt til, at sidde bag på en motorcykel i nogle dage i påsken og det var en hel ny verden for mig. Vild fornemmelse, at kunne ræse sådan afsted.

Jeg besluttede mig straks for, at jeg ville lære at køre selv. Jeg fortalte det til mine børn og Olivia min ene datter sagde: Mor! det har jeg altid drømt om, kunne vi ikke gøre det sammen? Og jo selvfølgelig kunne vi det. Så vi meldte os til undervisning på en køreskole.

Den første dag da vi skulle til den første teoritime, fik jeg tidligt om morgenen en sms. Jeg troede det var fra Olivia, da jeg havde spurgt hende, om jeg skulle samle hende op på vejen om eftermiddagen. Lidt irriteret så jeg det var fra Lotto. Jeg vinder ofte 50 Kr. i Lotto. Jeg har spillet i 25 år uden af vinde meget mere end det.

Denne gang så jeg, at jeg havde vundet omkring 72. Mærkeligt tal og det var ikke lige ud. Nåh, så tog jeg brillerne på. Wow det var 72.645 kr. øøhhh…. der er nogen der laver numre med mig? – Jeg måtte lige spørge den sødeste om det var 1. april. Det var det ikke sagde han, ”er der nogen der er ude efter dit konto nr.?”- Nææhh…. Til sidst gik det op for mig at det var virkelighed. Jeg tænkte lidt over det og kommer til den konklusion, at en gevinst ikke er, at lappe et hul i banken. Jeg tror der stod motorcykel på den billet. Og sådan blev det. Jeg købte med lidt hjælp fra den sødeste, en Ducati. -Vild jubel 🙂

-Og så til køretimer i et væk. Til teoriundervisningen stoppede jeg med at tælle fejl når jeg nåede til 14. Man må højst have 5. Jeg var så nervøs over om jeg kunne bestå, at jeg læste og læste og læste.

Til den endelige prøve havde jeg øvet mig til jeg er helt blå i hovedet og jeg fik 0 fejl.

Så var dén hjemme!

 

Nu var det køreprøven. Det var så lidt mere svært viste det sig. Jeg blev frygtelig nervøs og blev hylet helt ud af den, bare ved tanken om køresagkyndiges øjne i nakken. På vej til den første køreprøve kl. 7 om morgenen, kom jeg til at køre forkert på en villavej og kørelæreren råbte i mikrofonen fra sin bil, at jeg skulle vende på en vendeplads for enden af vejen. Jeg havde for meget fart på og var meget nervøs for at køre ind i kantstenen og det kom jeg så selvfølgelig til, hvorefter jeg fløj op over fortovet og lige igennem en ligusterhæk og landede med motorcykel og det hele inde i en villahave oven i alle deres skraldebøtter. Åhh!!!

De andre jeg fulgtes med kommer styrtende og fik både mig og motorcykel ud af haven. Kørelæreren fik plantet hækken igen i en fart, og råbte til mig ”er du OK?”  Ja, råbte jeg tilbage, og så afsted til køreprøve. Jeg har helt sikkert lignet en vittighedstegning og var da også dagens morsomme indslag som alle grinede af.

Jeg ved ikke helt om det var årsagen til, at jeg ikke bestod køreprøven første gang, men måske. Det var let for den sagkyndige at hyle mig ud af den, allerede inden prøven, -så jeg fik en tur til….

Og sådan gik det faktisk 4 gange. Anden gang var jeg allerede nervøs inden prøven selvom jeg ikke rodede rundt i nogens villahave inden og 3. gang var den køresagkyndige igen på banen med sin værste nedladende side.

Den 4. gang gik jeg til køreprøve fast besluttet på at bestå og jeg sørgede for ikke at have læbestift på, for ikke at provokere unødigt. Det er første gang i 40 år, at jeg har prøvet det. Men lige meget hjalp det. Denne gang kørte jeg sidelæns ind i en væg på kørebanen. Først 5. gang fik jeg styr på nerverne og jeg fik kørekortet.

 

Dagen efter kørte vi til Mols hvor motorcyklen stod og ventede og jeg kørte hele vejen hjem til Frederiksberg på den.

Jeg drømmer allerede om, at køre verden rundt sammen med den sødeste, hvis ikke jeg lige skal afsted sammen med Olivia eller nogle af de andre jeg har mødt, som også som jeg, kører rundt og nyder livet.

Det her er kvalitet. ”Livskvalitet.” Det er sjovt og godt for humøret. Det er ikke noget med mit arbejde eller for andres skyld. Det er ikke andet end, at det er godt for mit eget humør. Det er ligesom det med skoene. Det er for mit eget humør, at de skal være flotte og for mit eget humør, at de skal være gode at have på så ikke jeg skal blive forstyrret hele tiden af, at have ondt i fødderne.

Og jeg har fundet ud af, at det altid kan betale sig og det er aldrig for sent. Uanset om det er, at investere i de gode smarte sko der er til at gå i og får én i godt humør eller om det er en motorcykel og man dumper 4 gange før man får kørekortet, så er det aldrig for sent og det kan altid betale sig!

 Så hvis fundamentet er i orden, så bliver der plads til at kaste sig ud i alt muligt, måske også det man ikke lige havde troet.

Mit fundament er og skal være, at være i god form (jeg går til boksning og pilates). Klæde mig ordentligt, dvs. godt tøj og gode sko som fungerer, og som i mine øjne også ser godt ud, så min selvtillid er i orden og jeg ikke skal rende og spekulere over det. Det er vigtigt. – og det er aldrig for sent at lægge stilen om eller begynde på noget nyt.

Læs også, det siger vores kunder.