Og hvad tænker vi så på for tiden?

Vi siger ikke ordet her, for det er jo til at blive deprimeret over. I stedet drømmer vi om forår og nye sko og jeg fortæller hellere om nogle af de nye sko-kunder jeg har mødt. Jeg møder så mange forskellige spændende mennesker, der har det tilfælles, at de har behov for sko der passer deres fødder, at funktionen passer deres behov og udseendet til deres humør, og til hvad der ellers hænger i klædeskabet.

For nylig fik jeg en henvendelse fra en mand der skulle have nye sko og jeg tog forbi hjemme hos ham, for at tage mål. Jeg kom til en lejlighed i Århus med en skøn udsigt. Det var Kjeld der boede der alene. Hans kone var kommet på plejehjem og han besøgte hende hver dag, så derfor skulle jeg helst komme om formiddagen.

Kjeld har brugt ortopædiske sko hele sit liv, fordi han ikke passer standard størrelser. Han har også lidt svært ved at bøje sig ned for tiden, fordi han for nylig brækkede ryggen, da han skulle hjælpe sin kone, som var faldet ud af sengen.

Det var jo en vanvittig historie, men det mærkværdige var, at Kjeld på trods af store udfordringer, virkede utrolig let og med et smittende humør. Han virkede meget ungdommelig, og det sagde jeg faktisk til ham.

Kjeld ville gerne have to par sko og jeg sendte ham efterfølgende nogle fotos til inspiration. Det ene par var et par klassiske sorte sko og det andet par, var et par sneakers i skind, og i et mere ungt udtryk.

Vi gik i gang og først blev det til et par prøvesko, som måtte skæres op på kryds og tværs for overhovedet at få dem på fødderne. Så lavede vi det endelige par, ”troede” jeg. Men de var alligevel ikke helt gode nok og så var der det problem, at Kjeld ikke rigtig kunne nå ned pga. sin brækkede ryg og han fik sved på panden, bare ved tanken om, at skulle tage sko på.

Om igen!    -Vi prøvede en del forskellige løsninger og på et af mine mange besøg fortalte Kjeld, at han lige i flere timer, var blevet interviewet af en journalist og at han var temmelig træt nu. Hvad blev du interviewet om, spurgte jeg nysgerrigt. Om mit liv og om hvad jeg har lavet sagde han.  -hmm….. Hvad har du egentligt arbejdet med før spurgte jeg.

Jeg har været Biskop i Århus sagde han!

Jeg var lige ved at falde om af overraskelse. ”Biskop emeritus!” Nu forstod jeg bedre, hvorfor han virkede så ung og frisk, samtidigt med alle de udfordringer. Det kommer jo ikke af ingenting.

Til sidst fik jeg styr på skoenes form og funktion, og jeg kom forbi for en sidste gang.
Kjeld blev ”virkelig” glad. Jeg tror faktisk især for de nye sneakers. Jeg har aldrig haft sådan et par sko før sagde han og han løb frem og tilbage på gulvet. Det er som at træde ind i en ny verden.    -Og med de sko, ligner han heller ikke én man tænker,normalt har et sko-problem.

Han kan nu selv få skoene på med en særlig lille stok med en krog i og skoene har fået en strop bagerst, man kan tage fat i med krogen. Desuden en lille ring på hver lynlås, som Kjeld også kan nå med krogen, indtil ryggen har fået det bedre og han kan bukke sig igen. Så hvis vi snart ser Biskop emeritus løbe rundt Århus i sine nye sneakers, så skulle det såmænd ikke undre mig.